Skygger af Lys
Tuesday, 2 March 2027, 18:30
Det Ny Teater · Gammel Kongevej 29, København V
Glæd dig til en livfuld og bevægende balletaften, hvor humor, poesi og dans går hånd i hånd. I to akter tager forestillingen os med på en rejse gennem drømme, kærlighed og håb -- med både smil, varme og rørende øjeblikke. Aftenen består af tre værker, der tilsammen skaber en helstøbt oplevelse fuld af kontraster -- fra legende og lyst til dybt og gribende. Første akt åbner med klassisk charme og ren danseglæde, når tre dansere folder sig ud i en pas de trois skabt over Bournonvilles ikoniske trin. Den anerkendte Dinna Bjørn står bag iscenesættelsen, som med lethed og elegance hylder den romantiske ballettradition. Herefter følger Maria's Dream af den prisvindende tjekkiske koreograf Petr Zuska -- en fantasifuld og humoristisk rejse ind i ballerinaen Maria Taglionis drømme. I en surrealistisk park med fire mænd og svaner møder vi Maria, der med leg og charme søger friheden i sin egen fantasi. Et poetisk og underholdende portræt af en kvinde, der dansede sig fri af tidens forventninger. Aftenens sidste værk, War Letters, bringer os tættere på virkeligheden -- men stadig med hjerte og håb i centrum. Inspireret af breve fra Anden Verdenskrig fortælles en rørende historie om kærlighed på afstand. Med smukke bevægelser og menneskelig varme viser værket, at selv midt i mørket kan der findes lys -- og endda et smil. Skygger af Lys er en fejring af livets mange sider -- fra det drømmende og legende til det alvorlige og bevægende. En aften fuld af humor, poesi og dans, der rammer både hjertet og smilet. Nummererede siddepladser Handicap og ledsager pladser købes via Ticketmaster på tlf nr. 38481633. Mere info på bfst.dk
You might also like
Pepe Pelos Experience
Ciudad de México
David Goldrake At The Magicians Room
Las Vegas
Firecracker Comedy
Bellflower
Lakeside Laughs Comedy Club
Lake Tahoe
Late Night Magic At The Magicians Room
Las Vegas
SUPERWOG - BIG DADDY ENERGY TOUR
Brisbane