Olympen Live 2027
Saturday, 21 August 2027, 09:00
- Category
- Music
Lørdag den 21. august 2027 er Olympen Live tilbage på den grønne festivalplads bag Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Der er noget helt særligt ved sensommer på Sydfyn. Den grønne skråning, musikken, kolde drikke i hånden og en hel plads, der synger med. Olympen Live samler igen publikum til en lang festivaldag med stærke danske liveoplevelser, god mad og den afslappede feel-good-stemning, som er blevet festivalens kendetegn. Olympen Live er en tilbagevendende tradition, hvor musikken og fællesskabet får lov at fylde, uden at festivaloplevelsen behøver være kompliceret. Her er plads til både dem, der vil helt frem foran scenen, og dem, der vil slå sig ned på skråningen og nyde dagen i et roligere tempo. Programmet for 2027 offentliggøres løbende fra efteråret, og frem mod festivaldagen løfter vi løbende sløret for de navne, der skal stå på scenen i Ollerup. Olympen Live er for dig, der vil have en hel dag med livemusik, sommerstemning og Sydfyn, når det er allerbedst. Udgangsarmbånd En almindelig billet giver én indgang til festivalpladsen. Vil du forlade pladsen og komme ind igen senere på dagen, skal du have et udgangsarmbånd. Udgangsarmbånd koster 50 kr. + gebyr. Du kan købe en samlet billet inkl. udgangsarmbånd allerede i forsalg, så det er klaret på forhånd. Udgangsarmbånd kan også købes ved indgangen på festivaldagen, så længe lager haves. Medbring din egen campingstol Vil du gerne have mulighed for at sidde ned i løbet af dagen, kan du for 75 kr. + gebyr tilkøbe adgang til at medbringe din egen campingstol. Af sikkerhedsmæssige årsager er der kun et begrænset antal tilladelser i salg, da vi skal sikre god plads og fri passage på festivalområdet. Tilladelsen gælder kun for en almindelig, sammenklappelig festivalstol/campingstol. Større stole og møbler som fx havestole, sækkestole, liggestole og lignende må ikke medbringes. Campingstolen skal placeres i de områder, hvor det er tilladt, og efter anvisning fra festivalens personale. VIP Vil du opleve Olympen Live med lidt ekstra komfort, forkælelse og plads omkring dig, er VIP-billetten det oplagte valg. Som VIP-gæst får du adgang til et særligt VIP-område, hvor vi har skabt de bedste rammer for en hel festivaldag. Her kan du nyde god mad, kolde drikke, siddepladser og loungeområder -- og have en afslappet base, når du trænger til en pause mellem koncerterne. VIP-billetten inkluderer festivalbillet, adgang til VIP-området, fri bar med øl, vin og vand, madserveringer i løbet af dagen, fast lane ved hovedindgangen samt toiletter ved VIP-området. Det er festival med lidt ekstra af det hele -- men stadig midt i den særlige stemning, fællesskabet og de store musikoplevelser, der kendetegner Olympen Live. VIP-området åbner samtidig med festivalpladsen. Ståpladser Festivalen afholdes på græsarealet bag Gymnastikhøjskolen i Ollerup og er som udgangspunkt en ståkoncert med mulighed for at benytte de sidde- og opholdszoner, festivalen etablerer. Har du købt en handicapbillet og bestilt ledsagerbillet, kan du tage din ledsager gratis med. Ledsageren skal kunne fremvise gyldigt ledsagerkort. Ligesom ved alle andre billetkategorier er der et begrænset antal handicap- og ledsagerbilletter. Mad og drikkevarer må ikke medbringes på festivalpladsen. For yderligere information se olympenlive
Last updated:
You might also like
CLAUDIO CAPEO
Chalons En Champagne
K-Pop Superstars
Næstved
Autocopy
London
ROMANE
Frankfurt am Main